I starten af august brugte vi tiden på at gøre klar til og fejre min kærestes 30 års fødselsdag.
På selve dagen havde vores søde naboer pyntet op. Døren ind til opgangen så sådan ud da vi kom hjem fra arbejde:

Hele vejen op var gelænderet også pyntet med guirlander og flag;)
Han slap for alt for meget peber, kun en lille smule fra sin egen mor der også begyndte at efterlyse Børnebørn.........
Den 13. holdt vi fest for familien, med en lille overraskelse fra min side.
Manden uden ønsker, havde i flere år kun ønsket sig en tur i en Ford Mustang. Med lidt hjælp fra min far, fik vi en der boede lige rundt om hjørnet til at give ham en tur.
Og sådan ser det ud når det går op for en mand på 30 år at han rent faktisk får en tur i sådan en fin bil....
Da da kom tilbage, og bilen kørte væk igen, fik vi lige et lille hjulspin. Bemærk lillemanden på sin fars arm, det blev råbt SEJT!!!!!! hej hej hej hej hej bil.... Efterfølgende har han sagt Onkle køre bil hver gang han har set billede at en rød sportvogn:P
Derefter stod den på hjemmelavet buffet. Marineret nakkefilet og noget oksefilet, begge grillet. Der til græsk salat, tomatsalat med mozzerella, kartoffelsalat, pastasalat, frikadeller og pølsehorn.
Og lige for at fuldføre mustang overraskelsen, fik han også en stor hjemmelavet lagkage med et sukkerbillede af en mustang.
En rigtig hyggelig dag, med venner og famlilie.
Resten af måneden har været som alle andre, arbejde, hjem, spise, sove.....
Der bliver stadig ikke rigtig scrappet, men kan mærke at lysten kommer snigende med det dårlige vejr, så mon ikke jeg snart får sat mig ned og lavet noget med ferie billederne;)
Jeg er gået igang med at flette en taske af kaffeposer ( har rigtig mange liggende, og ved at f.eks. min bror har 2 store poser stående i butikken til mig og mine forældre ligeså:P). Det går dejlig hurtigt når man ikke behøver at tape alle stykkerne. Jeg har gang i nogle mindre tern end jeg plejer (det tror jeg ikke jeg gør igen ;) Har fundet en meget god rutine med at tegne klippe og folde tern fra en pose ( giver ca 14 led da det er store poser fra arbejdet jeg har gang i nu)

Tror at næste projekt bliver en størrer taske, med hanke, i kaffeposer i normal str, tern.
Fra på mandag står den på 1 måned i skole. Sidst betød det også tidligt fri, så det burde give lidt krea tid ;)
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg kan godt forstå at din kæreste ønskede sig en tur i en Ford Mustang - det er osse den fedeste bil! :)
SvarSletLækker køretur, han ligner en der blev glad =D
SvarSletGod weekend