fredag den 30. december 2011

Nyt kamera

Vi har gået og snakket lidt om at købe et lækkert spejlreflekskamera, men være lidt uenige om hvor vidt vi ville få det brugt. Jeg gider nemlig ikke slæbe rundt på en taske når vi er på ferie og ude og kigge på ting og sager, men med et kompromis om at Ricki nok skal bære det, ja så besluttede vi os for et Canon EOS 1100D.
I tirsdags havde Bilka det så sat yderligere ned, så vi fik kamerahus, 18/55 optik og 55/200 optik for 3500,- så afsted gik det til bilka, og meget heldige var vi ;)

Allerede da vi pakkede det op blev vi forelskede og er sikker på vi bliver rigtig glade for det ;)

Her er lige et hurtigt billede  vi tog efter at have pakket det op
 Så nu skal vi bare lige ud og have fundet en taske så vi kan komme udendørs og fange pletskud ;)

søndag den 25. december 2011

23. + 24. December lettere forsinket

Vi har fejret jul ved mine forældre. Vi tog derhjem kl 18 fredag aften, de bor kun 2 km herfra så det er ikke så slemt ;)
Inden vi tog derud skulle vi lige aflevere vores spisebord hos naboen ( de skulle holde juleaften for 6 personer men har ikke selv noget spisebord ;p) og så skulle vi også bytte gaver med dem. Derefter smuttede vi en tur i centret og købte de sidste 3 gaver.
Hos mine forældre stod den på risengrød, og æggekage til dem der ikke spiser risengrød ;)

Vi havde købt en lille gave til min nevø, et værktøjsbælte med værktøj, lavet i stof( længe Leve IKEA) han var bare så fin ;)


Og her er han så ved at partere sin mormors hund:p
Julemanden havde været forbi med en teletubbies dvd til ham (det er kun teletubbies der kan få ham til at sidde stille i 15 min :p )
Så den så vi også lige lidt af.

Så kommer der lige lidt billeder med mine julegaver. Tænk engang at jeg har fået nærmest alt på min ønskeliste.

Ricki havde overgået sig selv i forhold til at tænke kreativt! Han ved jo jeg er vildt med houndstooth mønstret, så jeg har fået et super lækkert cover til min iphone. Bagsiden er sådan lidt stofagtig mens siderne er gummibelagt plastik.
Han havde 60£ tilbage fra han var i England, og da jeg har planer om en Londontur i februar, så fik jeg også dem. Pakket fint ind i en æske med houndstooth mønster, som oprindeligt indeholdt tampax, dem faldt han lige over en dag han skulle købe ind :p
Et par handsker hvor man stadig kan bruge tommel og pegefinger til at skrive på iPhone ( de skal lige byttes til nummeret mindre)
Og 3 stk spinningrings (hvor jeg havde de 2 af dem i forvejen, så de skal lige byttes)


Af mine forældre fik jeg en super lækker hårtørrer, ni. Gamle (som de gav mig i julegave for 5-6 år siden) brød sammen for et par måneder siden, og ricki lappede den sammen med nogle muffer så den kunne holde til jeg fandt den jeg gerne ville have. Det var ikke helt nemt fordi beg gerne ville have at knapperne til at justere varme og blød skulle være seperate og sidde på en bestemt måde. Så da jeg så denne i en reklame skyndte min mor sig at skrive modelnavnet ned.
Fra min mor fik jeg en muffinspande, har manglet den når jeg har bagt i papirsforme. Og så en flad taske til at have under jakken når man er på strøget og lign hvor man risikerer at få stjålet pung og Tlf.
Fra min far en æske med deo og bodycreme fra clinique, det glæder jeg mig til at prøve.


Min bror og svigerinde havde fundet bogen fantastiske kager, det er en meget meget tyk bog med alt fra cupcakes til småkager. Og en anden bog med cupcakes og silikoneforme. Mon de forventer smagsprøver?


Min nevø gav faster og onkel en samlet gave, et fint billede i 13x18 og et fint tørklæde til mig som er købt i Dubai, rigtig lækkert og blødt. Billedet har vi lige hængt op sammen med de andre billeder på vores væg, lige ovenpå det billede vi fik af ham sidste jul, sikke en udvikling ;)


Min kusine havde fundet en fin cardigan og et lækkert stort halstørklæde med stjerner på den ene side og leopard på den anden


Min fætter og onkel havde køb bogen "hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder altid mangler sko" som en fælles gave til ricki og mig. Og så fik jeg også en stelton kalender hvor man kan printe kalendersider ud og sætte på. Rigtig smart.


Vores naboer havde købt en gaveæske fra Matas. Den bliver dog byttet da jeg ikke er sikker på jeg kan tåle cirrus creme ;)


Rickis moster, hendes kæreste, kusine og kæresten søn gave mig et gavekort til Matas på 200,- så skal der shoppes ;)


Derudover fik ricki og jeg 1000,- af hans mor, og 300,- af hans morfar. Gaverne fra hans mormor åbnede vi jo inden begravelse , og der fik jeg en Rosendal glasskål, phocahontas, og en standup dvd ;)


fredag den 23. december 2011

22. December forsinket

Idag bliver billedeløs, glemte simpelthen at tage billeder ;)
Efter job fik vi besøg af min kusine, efter hun er blevet gravi har hun haft stor lyst til boller i karry, og efter som jeg har fortalt hvor fantastisk det smager når ricki laver dem, ja så måtte vi hellere invitere. Og så passede det også lige med at vi skulle bytte julegaver.
Førhen købt os fætre og kusiner+ påhæng gaver til hinanden. Vi lavede en rækkefølge så man kom til at købe gave til en person, som man ikke i forvejen skulle give gave (så man ikke skulle give sin bror eller søster eller deres kæreste 2 gange)

Men de sidste par år har vi droppet det, det vAr ellers ganske morsomt fordi man tit fik nogle meget fjollede gaver. Iår aftalte jeg så med min kusine at vi bare byttede gaver, da vi i forvejen ikke giver til så mange, så er det altså hyggeligt ;)

Det var rigtig hyggeligt med julebesøg;)


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 21. december 2011

21. December

Forleden viste jeg billeder af mit julepynt, og skrev at jeg manglede en rigtig julemand. Dine efter skrev kæresten at han havde fået en julemand, som havde været hans mormors. Så droppede helt at købe en.
Søndag aften da han kom hjem fra jylland, havde han denne under armen



En julemand på 1 meter :p
Han ser så livagtig ud at jeg næsten er bange for den :p


- Posted using BlogPress from my iPhone

20. December forsinket

Nåede ikke lige at blogge igår;) den stod på julegaveindkøb efter job, og derefter lidt oprydning ;) der kommer så hurtigt til at se rodet ud når man har julepynt fremme synes jeg, og så bliver det heller ikke bedre når spisebordet flyder med gaveindkøb ;)

Det er så hyggeligt om morgenen, der viser de nemlig genudsendelser af gårsdagens afsnit af nissebanden, så hvis jeg ikke lige når den om aftenen, så ser jeg den om morgenen. Det passer lige med at jeg kan nå i bad og så kan gå og gøre mig klar mens jeg ser det ;)

Kl 07



- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 19. december 2011

19. December

6 dage til jul, eller faktisk kun 5 for dagen idag er næsten slut ;)

Efter job kørte vi en tur i waves ( et stort shoppingcenter i hundige, Kbh) for at købe et par julegaver. Samtidig kunne vi også lige nyde aftensmaden på Jensens bøfhus, og det var sørme godt, super mør bøf ;)

Jeg mangler nu kun at købe gaven til min nevø, en lille ting til min mor og en lille ting til min svigerinde. Det har holdt hårdt i år, kæresten fik alle ønsker opfyldt af mormor ( vi pakkede jo gaverne op dagen inden begravelsen), men nu har jeg købt en gave som jeg håber han bliver glad for (tør ikke røbe for meget, ved ikke om han læser med ;) min far har aldrig nogle ønsker, så han får bare nogle bluser lige som han plejer. Havde fået den perfekte ide til en gave til min bror, men den blev skudt i sænk (Tror dog næsten han bliver mere glad for denne gave vi har købt istedet)

Min holdning i år har været, at alt kan byttes, og kan de ikke lide tingene så må de jo bytte dem ( det er ikke helt nemt når man ikke får ønskelister, og folk ikke har ytret ønsker i løbet af året)
Tror det hænger sammen med at vi jo bare køber de ting vi går og mangler. Til gengæld er det bare ekstra fedt hvis man så rammer plet ;)

Vi kom først hjem kl 20.30, så resten af aftenen har stået i afslapningens tegn, jeg er smuttet under dynen og har sat en dvd med anden på. Imens ser kæresten Rush Hour i stuen ;)




- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 18. december 2011

18. December

Dejlig dejlig dag, og nu har julestemningen indfundet sig hos mig ;) fordi der er kommer sne !!!!



Vækkeuret ringede kl 05, tjekkede lige på txt tv at flyveren fra Dubai var 1 1/2 time forsinket. Sætter vækkeuret til 6.20 istedet.
Vi skulle hente min bror, svigerinde og nevø. Så var vi lige hjemme hos dem og få lidt morgenmad.
Og lige pludselig så faldt der fint Hvidt sne ned fra himlen! Da vi kørte hjem fra amager til Ballerup, skiftede vejene pludselig fra sorte til hvide og sådan så mine forældres indkørsel så ud da vi kom hjem. Fantastisk!



- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 17. december 2011

17. December

1 uge til juleaften, synes tiden er gået stærkt....

Idag vil jeg vise billede af mine julekalendre.



Min mor køber altid en skrabejulekalender til os alle, altså min bror, svigerinde, far, ricki, mig og hende selv. 3 af os vinder som regl noget, men det overstiger aldrig 200,- i år mangler jeg en enkelt julemand for at have 50.000,- men mon ikke det er mere sandsynligt at jeg få den ene stjerne jeg mangler for at få 50,- ?

Haribo kalenderen fik jeg af kærestens mormor.

Den sidste har ricki købt, det er en med miniudgaver af Mars, bounty, snickers osv.

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 16. december 2011

15. + 16. December

Så fik jeg sprunget endnu en da over, dagen blev tilbragt i min seng, under dynen med masser af serier. Fik endelig min appetit tilbage og mavepinen stoppede sent om aftenen.

Idag var julefrokostdag, men valgte at blive hjemme fra arbejde så jeg ikke risikerede at smitte de andre (sygdomme har bare kørt rundt og rundt derude siden september) og for ikke at risikere at blive syg igen i næste uge fordi jeg ikke tog mig til tid at blive rask.

Ricki er smuttet til Jylland her til eftermiddag, de skal ha flyttet møblerne fra hans mormors lejlighed, aflevere julegave og tage nogle med retur.
Han smed mig af nede ved vores lokale center så jeg lige kunne købe ind til lidt aftensmad til mig selv, havde egentlig også brug for lidt frisk luft, så det passede fint at kunne gå stille og roligt gennem gårdene, nyde stilheden og se alle de fine vinduer med julelys.

I morgen formiddag bliver jeg hentet af mine forældre, vi skal ud på lidt julegaveshopping, skal hjælpe dem med at finde en julegave til ricki, og de hjælpe mig med at finde en til ham også ;)

Jeg har taget billeder af vores julepynt, huskede det som om vi havde virkelig meget, og at vi derfor kun skulle have lidt af det op i år, men der var overaskende lidt!!

De kommende billeder viser ALT vores julepynt, der er kun en kasse tilbage med pynt til juletræ, hvilket vi alligevel ikke køber i år.

Det første julepynt jeg har købt, købte den mens jeg boede hjemme. Den har ståltråd indeni så man kan hive ham højere og rette på næse og hue.


Denne lille nisse har jeg selv været med til at sy da jeg gik på fritter. Det var der min kreativitet startede, sammen med pædagogen Hanne. Vi hyggede os med at sy, og som jeg husker det var jeg en af de få der gad (har aldrig været til at lege ude på legepladsen;) den har fulgt mig i 10 år efterhånden, var fremme på mit værelse hos mine forældre, og nu har den også sin faste plads her ;)


Disse købte jeg sidste år, i den butik jeg arbejdede i ;)



Den her er vist mere vinterpynt, og får nok lov at stå fremme længere end nisserne



Jeg har altid været vild med små keramikfigurer. Da jeg var yngre havde jeg rigtig mange, og de 2 bamser på første billede har også fulgt mig længe.






Jeg er en sucker for sne, og snemænd. De er bare slet ikke til at stå for ;)


Og det gælder også disse ;)


De 2 nederst på billedet er også fra Hemtex, super søde. Øverste hylde med en af de små julemænd som man bare skam have.


Og jeg har han også i stor. De er bare så kære. Og sådan en hører til i sofaen når det er jul.


Dissse små pingviner faldt både kæresten og jeg for forrig år i Tivoli ( og de har dem sørme igen i år) vi købte en enkelt, og året efter til Halloween købte vi en mere. Hele det hvide felt fortil er dækket med glimmer ;)


Og det var det! Det er gået op for mig at jeg ikke har eneste rigtig julemand? Så sådan en vil jeg se om je kan finde i weekenden.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 14. december 2011

Forsinket 13. December + 14. December

Pga endnu en omgang sygdom fik jeg ikke blogget igår. Var på arbejde, men fik kvalme omkring kl 14, og da jeg kom hjem kl 16 frøs jeg og var helt flad. Jeg lå på sofaen med min dyne, vi droppede at lave boller i karry (som ellers er min livret) og bestilte istedet pizza, men havde ingen appetit. Gik i seng kl 22, faldt i søvn så snart hovedet ramte puden. Her til morgen stod jeg op som normalt, gik i bad og spiste lidt morgenmad, mens mon mave bare blev ved med at vende sig :( har sovet helt til kl 13, har spist lidt yoghurt( og så begyndte maven at brokke sig igen)
Er træt af at være syg, plejer at have en enkelt eller 2 gange om året hvor jeg lige ligger et par dage, nu har jeg været syg 3 gange på 3 måneder! (og jeg har så kun været ansat i 3 1/2 måned! Tror måske jeg bare skal blive under min dyne til jeg er rask istedet for at smutte afsted og have dårlig samvittighed.

Så ingen billeder idag ;)


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 12. december 2011

12. December

Idag er det min brors fødselsdag, men han er i Dubai med sin lille familie ;) så der bliver ikke fejret fødselsdag i år ;)

Istedet tog min mor, ricki og jeg i Tivoli. Det er en fast tradition, vi skal bare derind.
Vi startede med at spise på burger king ( det var lige det mest interessante vi kunne finde, eftersom der var 1 times ventetid på Jensens)

Den russiske jul i Tivoli, men har hørt så meget skidt om den russiske jul, hvilket jeg slet ikke forstår! De er jo nødt til at fornye sig, og ærlig talt så var det nisselandskab godt nok ved at være lidt kedeligt! Resten af tivoli er jo pyntet lige så fint op som det plejer ;)






Ricki og jeg sammen med en lille soldat.



Min mor og jeg;)


Bjørnebanden;)


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 11. december 2011

11. December

Idag har stået i julens tegn. Hvilket også var på tide hvis vi skal nå bare lidt jul inden d.24. December.
Vi har sovet længe, handlet ind, pakket julegaver ind, pyntet op til jul, lavet en ekstra portion havregrynskugler og set julekalender.
Alle julegaverne der skal til jylland er pakket ind, og mangler kun gavemærker (indtilvidere har de fine gule post-it på:p jeg er stortforbruger af post-its, min skærm på jobbet er klistret ind i dem;)

Vi har tændt det 3. Lys i adventskransen, så det bliver dagens billede ;)




- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 10. december 2011

10, december

Idag har vi bagt julesmåkager med min mor.
Det blev til jødekager, vaniljekranse og havregrynskugler.



Vaniljekransene blev lidt misdannede. Vi havde ingen kødhakker til at hjælpe os, så vi prøvede med en "bollesprøjte" hvilket heller ikke gik så godt. Så vi endte med at trille dem til pølser, samle dem som kranse og trykke dem lidt med en gaffel :p
Og så blev vi ellers enige om at det jo ikke er formen der giver smagen ;)

I eftermiddag var vi ude og sende min bror, svigerinde og nevø til Dubai, det var lillemandens første flyvetur, og han gjorde ganske store øjne da han vågnede ude ved checkin skranken og ikke havde set det før ;)
Han vinkede til os hele vejen op til sikkerhedskontrollen og synes det var helt vildt sjovt at kunne se farmor, farfar, faster og onkel gå dernede ;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

9. December

Lige på den anden side af midnat, lettere forsinket ;) nogen faldt i søvn til en håndboldkamp :)

De sidste 2 uger har jeg været total uoplagt, og igår morges startede det så med ondt i halsen og snotnæse. Så på vej hjem igår måtte vi lige ind på en tank så jeg kunne få dulmet min hals lidt



Kæresten er så også kun lige blevet færdig med at hoste, så det var ligesom på tide at jeg overtog.

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 9. december 2011

8. December forsinket

Igår var en lang, og hård dag. Vi var til begravelse kl 13, en rigtig smuk begravelse kun med de nærmeste. Præsten var rigtig dygtig, hun havde fået alt det vigtigste med, som egentlig kan siges ganske simpelt, vi har mistet en rose. Både kæresten og jeg følte os lettet efterfølgende, nu var det blevet afsluttet på en fin måde.
Hun havde nået at købe julegaver til os allesammen, så dem pakkede vi op i fællesskab onsdag aften, og som sædvanligt havde hun købt nærmest alt på vores ønskelister( for sådan var hun)

Vi vendte næsen mod Sjælland omkring kl 16, vi havde valgt at køre hele vejen da færgerne ikke passede rigtig ind i vores planer. Samtidig kunne vi jo så lige slå et smut forbi Odder og besøge Gitte i hendes nye butik. Købte et par småting til mig selv, og Så også lige en julegave;)



Kom først i tanke om at det kunne være dagens billede da jeg sad i bilen igen, og det regnede ganske meget ;)

Og så lige et billede af Storebæltsbroen, taget mellem vinduesviskerne ;p


Det regnede helt vildt hele vejen, og blæste også en del. Vi var hjemme kl 22 og gik nærmest direkte i seng ;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 7. december 2011

7. December

Dagens billede, vi venter på færgen (eller det gjorde vi da billedet blev taget, nu er vi ombord;)



Vi er på vej til jylland, så vi kan deltage i begravelsen i morgen. I morgen eftermiddag kører vi så retur til sjælland, denne gang over Fyn da færgetiderne ikke rigtig passer

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 6. december 2011

6. December

Idag er der ikke meget jul her, tvivler faktisk lidt på om jeg overhovedet kommer i julestemning i år. Der stå en adventskrans, et kalenderlys, et sæt triptrap nisser og 2 ameryliser. På altanen bliver lyskæderne tændt hver aften( de hænger oppe hele året og fungerer som "stjernehimmel" om sommereen) i køkkenvinduet er der julekugler med lys i. Og det er det! Vi har snakket lidt om lige at finde et par enkelt julepynteting frem på fredag, og så tror jeg at jeg vil bage lidt julekager i weekenden også. Nåh ja, og måske få købt et par julegaver.

Dagens billede, burde egentligt at være dagens billede igår.


Min mor har strikket dette halstørklæde til mig, efter jeg havde set noget lignende på pinterest. Der var ikke nogen opskrift, da linket førte til etsy eller ebay. Efter lidt tænketid kom hun frem til at patentstrik nok lignede mest, og det passede jo meget godt nu hvor jeg er ansat i patent og varemærkestyrelsen :p



Det her viser farven lidt bedre, støvet turkis/petroleumsblå. Lige min farve( har blå øjne, og de lyser altid mere når denne farve komme op til mit ansigt ;)

Det er super lækkert at have på, og slutter godt til når jeg lyner jakken op ;)

Hun er allerede sat igang med næste projekt, pulsvarmere, fryser altid når jeg sidder på arbejde og taster ;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Forsinket 5. December

Kom først sent hjem igår, så derfor kommer indlægget tidligt tirsdag morgen istedet ;)

Valget faldt på det eneste julepynt vi har fremme lige nu (udover juledekorationerne)



Vi fik disse søde trip trap nisser af mine forældre den første jul vi boede her, så det er 3 år siden nu.
Måske jeg skulle få kasserne med julepynt op fra kælderen i eftermiddag, tror ikke der bliver pyntet så meget op som normalt, det er alligevel ikke så meget vi er hjemme denne måned.


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 4. december 2011

4. December

Idag har stået på julehygge hos min kusine og hendes kæreste, sammen med hele familien. Vi ha spist æbleskiver og drukket gløgg, spillet banko og snakket.

Da kæresten bliver i Jylland til i morgen, og har taget bilen med, så overnattet jeg hos mine forældre (så er det meget nemmere at komme på arbejde i morgen tidlig ;) en af de hyggelige ting ved at være hjemme er, at man får hyggemadder. Har aldrig været den store rugbrødsspiser, synes det er noget af det kedeligste i verden, men når min mor laver hyggemadder så ryger de lige ned ;)



Og sådan så de så ud idag ;) efterfølgende hev vi vores dyner ind i gæstesengen og så de unge mødre (så var det næsten som at bo hjemme igen;)
Sådan gik 2. Søndag i advent hos mig.

Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 3. december 2011

3.december




Sådan ser det ud når jeg kigger ud af altanen. Gråt og trist.
Fik besked om at kærestens mormor er død her til morgen, så
vil ikke skrive så meget andet idag. Vi skal lige finde ud af hvordan vi gør, da vi i forvejen havde planlagt en tur over til Jylland i næste weekend.


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 2. december 2011

2. December

Idag har ikke været særlig julet. Den har stået på arbejde og derefter en tur i biffen for at se klassefesten (kan i øvrigt klart anbefales)

Nu flader vi ud på sofaen mens vi ser nissebanden, og bagefter den fra TV2 (dejligt med sådan en box hvor man kan optage tv ;)

Årets første julekort er kommet, fra vores søde naboer.
Vi har et rigtig godt forhold til dem, hvilket er ret rart når man nu bor så tæt (vores senge støder op mod hinanden, kun adskilt af en væg :p nogle nætter kan det være svært at sove hvis nogen på den anden side snorker, eller hoster :p )



Vi sender ikke selv julekort ud, dem som har interesse i os, er de mennesker vi i forvejen omgåes forholdsvis ofte. Synes nu det er en hyggelig tradition, men tror desvære det er en af dem der uddør stille og roligt.

Ovenstående er også grunden til at jeg ikke selv producerer julekort, i år er det blevet til et enkelt, som min mor har købt ;)

Sender du julekort, hvorfor/hvorfor ikke?

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 1. december 2011

1. December

Jeg vil prøve på at blogge hver dag frem til jul, om ikke andet kan jeg ihvertfald vise noget af mit julepynt, men håber på at jeg samtidig kan huske at tage et billede hver dag frem til jul så jeg kan lave en december Daily ;)

Her er dagen billede :



Jeg fik lige smidt en lille dekoration sammen så vi kunne få tændt kalenderlyset (havde så bare ikke tænkt over der var så langt ned til 1 tallet, så der går lige et par dage før vi er helt med ;)

Har ligget syg de sidste 2 dage, med symptomer på influenza uden egentlig at være det. Men nu ser set ud til jeg er ved at være frisk, så i morgen står den på job igen.

Til aften stod den på nem mad, og hvad er nemmere og mere passende end risengrød?

Glædelig 1. December til alle der læser med ;)